Hvad er en blind date?

Hele konceptet med blind date kommer som så mange andre ting fra UA. Landet der gav os Coca Cola, McDonald’s og Valentine’s Day står selvfølgelig også bag blid dating. Her i Danmark er det dog lidt mere usædvanligt, end det er på den anden side af atlanten. Det er ofte en bekymret vennekreds, der kender en, som har været single lidt for længe, og nu gerne vil smede den person sammen med en, som de mener er ”helt perfekt” for vedkommende. Det kan gå både godt og skidt, alt efter hvor god dine venner kender dig.

En blind date foregår, når du har indvilliget, normalt på den måde, at det nye par aftaler et sted at mødes enten en aften eller sen eftermiddag. Det er typisk en cafe eller restaurant, hvor man enten kan spise sammen, eller bare få en drink, hvis I vil tage det lidt langsomt. Begge parter har typisk taget en let genklædelig beklædningsgenstand på. For eksempel en rød skjorte, eller en blomstret kjole, så det er muligt at genkende hinanden i mængden, selvom i aldrig har set hinanden før. I USA foregå det af og til på den måde, at manden tager en rød rose med, så kvinden kan genkende ham på den, men det ville nok være lidt for meget en kliche for danske standarder.

Under daten hyggesnakker I, drikker og spiser og undersøger, om der er god kemi mellem lige præcis jer to. Husk at stille spørgsmål til den andens liv, så det ikke bare er dig, der snakker. Det er nemlig ikke særlig charmerende. Når daten er overstået, og I har fået lært hinanden bedre at kende, kan I vurdere, om her er tale om et match eller ej. Hvis I har lyst til at mødes igen, kan I udveksle telefonnumre og aftale en ny date. Denne gang ved I bare, hvem hinanden er!